Vinterarbejdstøj: sådan holder du varmen

Tre tynde lag er varmere end ét tykt, og de er meget mere fleksible. Har du for varmt, tager du ét lag af. Har du for koldt, tager du ét på. Det er især vigtigt, hvis du skifter mellem at arbejde hårdt og at stå stille.

• Inderste lag. Det skal sidde tæt og lede fugt væk. Merinould er et godt valg, fordi den isolerer, selv når den er fugtig. Underbukserne fra Blåkläder på siden er ribstrikket i 100 % merinould, og producenten anbefaler dem fra minus 5 til minus 30 grader. Bomuld er dårligt til inderste lag, fordi det tager sved til sig og bliver koldt.
• Mellemste lag. Det er her, varmen sidder. En fiberpels eller en fleece fanger luft i fibrene. Fiberpelsjakken fra Blåkläder på siden vejer 350 g/m², har fast hætte og forlænget ryg, så der ikke trækker i lænden, når du bukker dig.
• Yderste lag. Det skal stoppe vind og vand. Vinterjakken fra Blåkläder og skaljakken fra Snickers er begge lavet af tæt stof med for, så de både isolerer og stopper vinden.

Prøv at starte dagen med lidt for lidt tøj på. Hvis du fryser en smule de første minutter, har du den rigtige mængde, når du kommer i gang. Går du ud i det hele og er varm med det samme, sveder du, og så bliver du kold, når du holder pause.

Softshell eller skal

En softshell er fin til de milde dage, men til rigtig vinter skal du have en jakke med for. Læs mere i guiden til softshelljakker, og sammenlign med, hvad guiden til materialer i arbejdstøj siger om skaljakker og vindjakker.

Hænder, fødder og hoved bliver koldest, fordi kroppen skruer ned for blodtilførslen til dem, når den prioriterer at holde kernen varm. Det hjælper derfor kun delvist at have den bedste jakke, hvis du fryser på fingrene.

På hovedet skal du have en tynd hue eller hætte, der kan sidde under hjelmen, og som dækker ørerne. Hals og nakke varmes lettest op med et halstørklæde eller en buff. Til hænderne er to par handsker bedre end ét tykt par: et tyndt par, du kan arbejde i, og et varmt par til pauserne. Jo mere præcist du skal arbejde, jo tyndere må handskerne være. Har du ofte kolde fingre, så skift handsker, hver gang de bliver fugtige. Våde handsker er værre end ingen handsker.

Fødderne har brug for strømper, der ikke er for stramme, og sko, der er store nok til, at blodet kan cirkulere. To par tykke strømper i for små sko giver kolde tæer, ikke varme. Nogle sikkerhedssko har en sål, der isolerer mod kulde, og den er markeret med bogstaverne CI. Læs mere i guiden til sikkerhedssko, hvor alle koderne er forklaret, og se guiden til indlægssåler, hvis dine fødder gør ondt.

Sidst, men ikke mindst, skal du huske at spise og drikke. En varm drik i en termokande og en madpakke med lidt sukker og fedt giver kroppen brændstof til at producere varme. Det lyder banalt, men mange fryser mere, end de behøver, fordi de ikke har fået nok at spise.

Hæng vådt tøj op til tørre, så snart du kommer hjem eller ind i skurvognen. Fugt i tøjet over natten gør det koldt og lugtende næste morgen. Snavs og salt fra vejene sætter sig i stoffet, så skyl det af, hvis det er særligt beskidt. Følg vaskemærket og brug ikke skyllemiddel, som skader membraner og reflekser. Du kan læse hele opskriften i guiden til vask og pleje.

Uld skal ikke vaskes ret tit. Luft den i stedet, og vask den i uldvaskemiddel, når den virkelig trænger. Jakker med for tåler normalt vask ved lave temperaturer, men læs mærket, og hav gerne to sæt tøj, så det ene kan tørre, mens du bruger det andet.