Arbejdstøj til kølerum og frysehus

Kulden i et frysehus eller kølerum er ikke som kulden udenfor. Udenfor skifter vejret, og du kan gå ind i det varme. Inde i et frysehus er temperaturen den samme hele dagen, og du bliver nødt til at klæde dig efter den, ikke efter vejrudsigten. Samtidig arbejder mange fysisk med at plukke, flytte paller og køre truck, så kroppen både skal holde varmen og kunne bevæge sig.

Det betyder, at du hurtigt kan komme i en situation, hvor du er for varm, når du arbejder, og for kold, når du står stille. Sveden bliver i tøjet og køler dig ned, så snart du holder pause. Derfor handler godt tøj til frysehus mere om at kunne regulere varmen end om at være tykkest muligt. Lag, åndbarhed og mulighed for at åbne og lukke er nøgleord.

Mange virksomheder med frysehus og kølerum stiller termotøj til rådighed, fordi arbejdsgiveren er forpligtet til at sørge for de værnemidler, arbejdet kræver. Spørg, hvad der er stillet til rådighed, inden du selv køber. Du kan læse mere om reglerne i guiden til arbejdsgiverens ansvar for værnemidler.

Princippet er det samme som til udendørs vinterarbejde: et inderste lag, der leder sved væk, et mellemlag, der holder varmen, og et yderste lag, der beskytter mod kulde og trækluft. I et frysehus er der ikke regn og vind, så det yderste lag kan være en termojakke, men du skal stadig tænke på fugten indefra. Det inderste lag er det, der afgør, om resten af tøjet kommer til at virke.

Inderste lag bør være syntetisk eller uldbaseret, ikke ren bomuld. Bomuld optager sved og bliver klam, og i et frysehus kan en våd bomuldstrøje give dig en følelse af kulde, der er svær at slippe af med. Vælg en tætsiddende langærmet trøje og lange underbukser, der kan lede fugt væk.

Mellemlaget er det, der varmer. Fleece er et godt valg, fordi det er let og varmt, og termobukser eller en termojakke kan fungere som et varmt mellem- eller yderlag. Quiltede termojakker, som Mascot Ottawa, er opbygget med vatering, der fanger luft og isolerer. Jo flere små luftlommer, jo mere varme holder tøjet på.

Termojakken er den vigtigste del af tøjet. Den skal være varm, men ikke så stor, at den hindrer bevægelser, og den skal have en lynlås, der kan åbnes, hvis du bliver for varm. Mascot Ottawa er ifølge butikken en ultralydssvejset quiltjakke med polyestervatering. Ultralydssvejsning betyder, at sømmene er svejset i stedet for syet, og det kan gøre jakken mere tæt.

Termobukser sidder som et ekstra lag over eller under arbejdsbukserne. ELKA 161500 og Mascot Winnipeg 13578 er to typer. Den hvide Mascot-model er lavet til fødevareområdet, hvor hvidt tøj er normen, så snavs er let at få øje på. ELKA-modellen i oliven er mere almindelig. Vælg efter, om du har krav til farve.

Pasformen skal give plads til lagene nedenunder. Er termobukserne for strikse, kan du ikke have undertøj og arbejdsbukser under dem, og de bliver ikke varme. Er de for løse, kan de hænge fast i hylder og trucks. Prøv dem med det tøj, du har på i frysehuset, og tjek, at du kan sidde på hug og række op.

Hænderne er det, der fryser først, fordi de ofte er i kontakt med kolde genstande og har mindre blodgennemstrømning end resten af kroppen. En almindelig arbejdshandske er ikke nok i et frysehus, for den er ikke isoleret og kan blive våd. Her skal du bruge en frysehushandske, som er lavet til formålet.

Portwest Apacha A751 er ifølge butikken designet til kolde omgivelser, indendørs som udendørs, og har en åndbar vandtæt membran, der skal holde hænderne tørre. Membranen er vigtig, fordi våde hænder bliver koldere hurtigere end tørre. Åndbarheden er vigtig, fordi hænderne også sveder, og sveden skal ud.

Husk, at tykke handsker påvirker følelsen i fingrene. Hvis du skal arbejde med små ting, kan du have en tynd inderhandske under, så du kan tage den tykke af, når du skal bruge fingrene. Læs mere om handsker til kulde i guiden til vinterhandsker til arbejde.

Fødderne bliver kolde gennem gulvet. Et betongulv i et frysehus er koldt, og den kulde trækker op gennem sålen. Sko med isolering i sålen og med ekstra tykt foer hjælper, og en ekstra indlægssål i et isolerende materiale kan gøre en stor forskel. Læs mere om såler i guiden til indlægssåler til sikkerhedssko.

Vælg sko med plads til tæerne. Hvis skoen sidder for stramt med tykke sokker, trykker den på foden og hæmmer blodgennemstrømningen, så fødderne bliver koldere. Vælg hellere en sko en halv til en hel størrelse større, hvis du bruger tykke sokker, og undgå at proppe to par sokker i en snæver sko.

Brug sokker i uld eller syntetisk materiale, ikke bomuld. Tag et par ekstra med, så du kan skifte, hvis dine bliver fugtige. Tør skoene mellem skift, så de ikke er klamme, når du tager dem på. Nogle frysehuse har tørreskabe til sko, og de er guld værd i vinterhalvåret.

Hovedet er den del, der taber mest varme, når det ikke er dækket. I et frysehus er en hue obligatorisk for de fleste, og den skal kunne passe under hjelm, hvis du bruger en. En hue med foer og en halsedisse, der dækker halsen, kan gøre en stor forskel i komfort.

Læs mere om hjelmhuer og halsedisser i guiden til hjelmhue og halsedisse til vinter. Pas på med at overophede: Hvis du sveder under huen, skal den af, så sveden kan fordampe. Tag den på igen, når du holder pause.

I fødevareområder er der ofte krav om hårnet eller skægnet. Husk, at huen skal passe under dem eller være godkendt til området. Spørg din arbejdsgiver, hvad der gælder på din arbejdsplads, så du ikke køber noget, du ikke må bruge.

Selv det bedste tøj kan ikke erstatte pauser. I et frysehus skal du have lov til at gå ud og varme op med jævne mellemrum, og mange arbejdspladser har faste regler for, hvor længe man kan være inde ad gangen. Brug dem. Det er ikke svaghed at tage en pause, men en måde at undgå overophedning, nedkøling og fejl, som sker, når du bliver for kold.

Når du kommer ud, skal du tage tøj af, hvis du er blevet fugtig. Hang vådt tøj til tørre, og tag tørt tøj på, inden du går ind igen. En termokande med varm drik gør også en forskel, og en varm drik er mere end komfort: den hjælper kroppen med at holde varmen.

Hvis du føler, at du ikke kan holde varmen, så sig det. Det kan være tøjet, der ikke passer, eller arbejdet, der skal planlægges anderledes. Spørg din leder eller sikkerhedsrepræsentant, for du skal ikke bare finde dig i det. Et godt arbejdsmiljø er også et spørgsmål om at kunne gøre sit arbejde uden at fryse, og det kan ofte løses med små ændringer i tøjet eller i rytmen på dagen.

Termotøj skal vaskes efter anvisningen på mærket, oftest ved lav temperatur og uden skyllemiddel. Skyllemiddel lægger en film på stoffet, som gør, at det isolerer dårligere. Tør tøjet på en tørresnor eller ved lav varme i tørretumbler, så vateringen ikke klumper.

Vatering kan klumpe, hvis tøjet vaskes forkert eller for ofte. Er det sket, kan du forsøge at ryste jakken og trykke på klumperne, mens den tørrer. Quiltede jakker med syede eller svejste sømme holder vateringen bedre på plads end løs vatering.

Skift termotøj, når det bliver tyndt, eller når sømmene giver sig. Slidt termotøj holder ikke på varmen, og du bruger mere energi på at holde dig varm. Skift tøjet i god tid, før kulden begynder at mærkes, i stedet for at vente på, at det helt er opslidt.

Den mest almindelige fejl er at tage for meget på. Du sveder, så snart du begynder at arbejde, og bliver kold, når du står stille. Tag hellere et lag mindre på og et ekstra med, du kan tage på, når du holder pause.

Den næste fejl er at glemme hænderne og fødderne. Man klæder kroppen godt på og har tynde handsker og sokker. Sørg for, at hænder og fødder får samme opmærksomhed som resten af kroppen.

Den tredje fejl er at bruge det samme tøj hele året. Et frysehus er koldt hele året, men dine lag kan justeres efter, hvordan du har det udenfor. Om sommeren kan du gå fra varm bil til koldt frysehus, og her er det lagene, der redder dig.