Prisen på et stykke arbejdstøj siger ikke meget alene. Det interessante er, hvad det koster for hver dag, du bruger det. Et par bukser til 300 kroner, der holder tre måneder, koster mere pr. dag end et par til 900, der holder to år. Omvendt giver det ikke mening at betale mange penge for tøj, du kun bruger en gang i ny og næ.
Regn derfor på det. Gang antallet af arbejdsdage om året med antallet af år, tøjet holder, og del prisen med resultatet. Den enkle regning viser ofte, at det mellemdyre tøj er det billigste. Bukser, der bliver slidt op på et halvt år, er sjældent billige, uanset hvad de koster i butikken.
Det er også en pris at skulle stoppe arbejdet for at skifte tøj, eller at gå i bukser, der trykker. Tøj, der passer og føles godt, gør dagen lettere. Det kan ikke sættes på en regning, men det mærkes.
Hvad koster det på siden
Spændet på siden er stort. Trafikvesten i klasse 2 er blandt de billigste produkter, mens skaljakken i klasse 3 fra Snickers er blandt de dyreste. Imellem finder du overallen fra Nordic Tool, bukserne fra Helly Hansen og bukserne fra Blåkläder og Snickers. Forskellen på dem er ikke kun pris, men også stof, forstærkninger og pasform.
Før du selv betaler, så læs, hvad reglerne siger om arbejdsgiverens ansvar, i guiden til arbejdsgiverens ansvar for værnemidler.