Regntøj til arbejde: sådan vælger du efter jobbet

Regnsættet i PU fra Lyngsøe er det tætteste på siden. Butikken oplyser en vandtæthed på 20.000 mm, og sættet er mærket EN 343 4-1-X. Det vil sige højeste klasse for vandtæthed og laveste for åndbarhed. Den slags sæt egner sig til arbejde, hvor du ikke bevæger dig meget, for eksempel som vagt, flagmand eller chauffør, der går ud og ind af en lastbil, og til korte opgaver i skybrud.

PU har også fordele, som mange overser. Materialet er let at tørre af, og det er ofte billigere end tøj med membran. Skal du bare bruge noget, der virker uanset vejret, og sjældent bevæger dig hurtigt, er det en god løsning.

Regnsættet Dry Zone fra ELKA er et andet eksempel. Jakken har et vandsøjletryk på 8.000 mm, svejsede sømme, skjult hætte og to lommer med klap. 8.000 mm er rigeligt til almindelig regn, men er du udsat for vedvarende skybrud i mange timer, kan et tættere sæt være en fordel.

Hætte og hjelm

Skal du have hjelm på, så tjek, at hætten kan sidde uden på hjelmen. Regnsættet i klasse 3 fra Lyngsøe har en hætte, der er stor nok til at gå uden på hjelmen. Det virker som en detalje, men ender hætten under hjelmen, løber vandet ned ad ryggen.

Arbejder du ved en vej, skal regntøjet være synligt. Regnbukserne i klasse 2 fra Snickers er vandtætte, lavet af elastisk PU og har svejsede sømme, to forlommer og burrebånd ved anklerne. Sættet i klasse 3 fra Lyngsøe passer til steder, hvor trafikken kører hurtigt. Hvilken klasse du skal bruge, afhænger af trafikkens fart og vejret. Det er forklaret i guiden til synligt arbejdstøj, og i guiden til synligt arbejdstøj i mørke og regn kan du læse, hvorfor regn og mørke gør en forskel.

Er du meget på knæ, så vælg regnbukser med knælommer. De fleste regnbukser er lavet af et let materiale, som kan tage skade af hårdt underlag, så forstærkningen er vigtig. Et par regnbukser, hvor knæene er slidt op efter én sæson, er ikke en god investering, uanset hvor tæt stoffet er.

Brug regntøjet hver dag, så vælg efter pasform. Det skal være stort nok til, at du kan have noget varmt indenunder, uden at ærmerne trækker op over håndleddene, når du strækker armene. Kig efter justerbare manchetter og elastik i taljen, så bukserne ikke glider.

Regntøj hjælper kun, hvis resten af dig også er tør. Fødderne er svære. Sikkerhedssko med membran holder vandet ude, men kun hvis regnbukserne dækker toppen af skoen, så vandet ikke løber ned i dem. Lad regnbukserne gå ud over skoene, og stram burrebånd eller lynlås forneden, så de ikke flagrer.

Hænderne bliver hurtigt våde og kolde. Hav to par handsker med, så du kan skifte, når det ene er vådt. En tynd hue under hætten holder varmen, og en halsedisse stopper vandet, der løber ned ad nakken. Tag reservetøj med i bilen, så du kan skifte, hvis det værste sker.

Når dagen er slut, skal regntøjet tørre. På en byggeplads kan du hænge det i skurvognen eller i bilen med åbne døre, men ikke op ad en varmeovn. Hjemme hænger du det op med god luft rundt om. Tørt tøj næste morgen er halvdelen af kampen mod regnen.

Regntøj bliver sjældent ødelagt af regn. Det bliver ødelagt af snavs, olie og vask med de forkerte midler. Skyl det af, når det er mudret, og vask det efter anvisningen i mærket. Brug ikke skyllemiddel. Fristads anbefaler, at vandtætte jakker og bukser behandles igen med få måneders mellemrum og efter vask, enten med en spray eller med et vaskemiddel til formålet. Læs mere i guiden til vask og pleje af arbejdstøj.

Hæng tøjet til tørre, når du kommer hjem. Lad det ikke ligge sammenkrøllet i en kasse i bilen. Fugt i tøjet over længere tid kan give lugt og i værste fald skimmel. Og læg det ikke op ad en varmeovn, som kan skade stoffet.

Tjek sømmene en gang imellem. Er tapen begyndt at slippe, kan vandet trænge ind, og så er det tid til nyt tøj. Se mere i guiden til, hvornår arbejdstøjet skal skiftes.