Softshellen passer bedst til job, hvor du er i bevægelse, og hvor vejret skifter. Chaufføren, der går ud og ind af førerhuset, vvs‑manden, der skifter mellem udendørs og indendørs, og gartneren, der arbejder i blæsten, har alle glæde af en jakke, der er let at have på, og som ikke larmer, når du bevæger dig. Står du derimod stille ved en vej i fire timer, er en softshell for tynd, og du skal bruge en varmere jakke.
Temperaturen siger ikke alt. Fem grader med vind føles koldere end fem grader uden, og her gør softshellens vindstop en forskel. Som tommelfingerregel kan en softshell med en tynd trøje under bruges fra cirka ti grader og ned mod frysepunktet, hvis du bevæger dig. Er du stille, eller er det koldere, skal du have et varmt mellemlag, som en fiberpels, indenunder. Hvor varmt du fryser, er meget individuelt, så prøv dig frem.
Når softshellen ikke er det rigtige
Til varmt arbejde som svejsning og slibning med gnister skal tøjet være beregnet til det, og en almindelig softshell af syntetisk stof er ikke det. Gnister kan brænde huller, og syntetisk stof kan smelte. Det samme gælder arbejde med kemikalier, hvor du skal følge sikkerhedsdatabladet. Er du i tvivl, så spørg din arbejdsgiver, før du bruger jakken.
Hætte eller ikke hætte
Mange softshells har ikke hætte, og det er en fordel, hvis du bruger hjelm eller hue. En fast hætte kan til gengæld redde dagen, når en byge kommer, og den holder nakken varm i blæsten. Har jakken en hætte, så tjek, om den kan tages af eller rulles ind i kraven, og om den kan sidde uden på hjelmen. En hætte, der blæser ned over øjnene, er mere irriterende end nyttig.
Husk til sidst, at softshellens vandafvisende overflade slides med tiden. Når vandet ikke længere perler af, kan du opfriske den med en spray eller i tørretumbleren, hvis mærket tillader det. Du kan læse mere om det i guiden til vask og pleje. Vil du have en jakke, der kan klare mere, så se på vinterarbejdstøjet.