Sikkerhedsbriller til arbejde

Øjnene er et af de mest sårbare steder på kroppen, og skader sker hurtigt. Et lille stykke metal fra en vinkelsliber, en flis fra et savsnit, en sprøjt fra en rengøringsvæske eller en splint fra en hammer kan være nok til at give en skade, der tager lang tid at komme sig over. Det værste er, at mange skader sker ved arbejde, der føles ufarligt, fordi det er rutine.

Sikkerhedsbriller er et af de billigste værnemidler på markedet. Det er ikke en undskyldning for at lade dem blive i lommen, at de er små og billige at købe. Hvis du er i tvivl om, om du skal bruge dem, er svaret næsten altid ja, når du arbejder med noget, der kan sprøjte, flyve eller støve.

Lovgivningen kræver, at arbejdsgiveren sørger for de værnemidler, arbejdet kræver, men du har også selv et ansvar for at bruge dem. Læs mere i guiden til arbejdsgiverens ansvar for værnemidler. Det er ikke et kompliceret regelsæt, men en praktisk aftale om, hvad der skal på, og hvornår. Skal brillerne sidde sammen med høreværn, så læs guiden til høreværn til støjende arbejde.

En ægte sikkerhedsbrille er mærket. Se efter CE-mærket og en henvisning til standarden EN 166, som gælder for øjenbeskyttelse. Mærkningen står ofte på stellet eller glasset og angiver blandt andet, hvilken type slag brillen er testet til. En solbrille eller en læsebrille er ikke noget alternativ.

Er du i tvivl om, hvad bogstaverne og tallene betyder, så spørg producenten eller butikken, eller læs databladet. Standardens mærkning er en slags kode, og det er ikke nødvendigt at kunne den udenad, men du bør vide, at brillen skal passe til opgaven. Til slibning og hugning kræves en anden type end til almindelig støv.

Se også på glasset. Det skal være klart og uden forvrængning. Hold det op og kig på en lige linje, for eksempel en dørkarm, og flyt brillen. Hvis linjen bøjer, kan brillen give hovedpine. Billige briller kan have fejl, så prøv at have dem på i et par minutter, inden du bruger dem hele dagen.

En sikkerhedsbrille, der sidder dårligt, ender i lommen. Derfor er pasformen afgørende. Brillen skal sidde stabilt på næsen, uden at den glider, når du bøjer dig, og den må ikke trykke ved tindingerne eller bag ørerne. Prøv at ryste let med hovedet og se, om den bliver siddende.

Wrap-around-briller, som Portwest PW32, har sidebeskyttelse og følger ansigtets form, så der er mindre plads for partikler til at komme ind fra siden. Klassiske briller som PW33 har et mere traditionelt stel og er ofte lettere at have på i længere tid, men beskytter mindre mod sidepartikler.

Til arbejde, hvor du har brug for tæt beskyttelse, er briller med skumkant, som PR02, et godt valg. Skumkanten lukker mellem brille og ansigt og holder støv og sprøjt ude. Ulempen er, at luften bag glasset bliver varmere og mere fugtig, så du skal holde pauser og tørre brillerne af oftere.

Dug på glasset er den mest almindelige grund til, at folk tager brillerne af. Det opstår, når varm, fugtig luft fra ansigtet rammer det kolde glas. Briller med anti-dug-behandling hjælper, men ingen behandling virker evigt. Hvis dug er et problem, så vælg en brille med god ventilation eller en model, der er lavet til formålet.

Ridser er det andet problem. Glasset i sikkerhedsbriller er ofte blødere end almindelige briller, og det kan ridses, hvis du lægger dem på en bænk med værktøj eller tørrer dem med en tør klud. Når glasset er ridset, bliver det svært at se igennem, især mod lyset, og så er det tid til at skifte.

Rengør brillerne med vand og en blød klud eller en særlig brilleklud. Tør ikke støv af med tørt papir eller dit tøj, for de små partikler virker som sandpapir. Opbevar brillerne i en pose eller en æske, når de ikke er i brug.

Bruger du briller i forvejen, kan du få sikkerhedsbriller, der kan sidde over dem. De kaldes overbriller, og de er bredere og højere end almindelige sikkerhedsbriller. Prøv dem med dine egne briller på, inden du køber, for ikke alle passer over alle stel.

Et alternativ er at få styrkeglas i en sikkerhedsbrille hos optikeren. Det er dyrere, men giver en brille, der sidder tæt og er nem at bruge hver dag. Spørg på din arbejdsplads, om arbejdsgiveren dækker det, for mange har aftaler om det.

Brug aldrig almindelige briller som eneste øjenbeskyttelse, selvom de er stærke. Glasset er ikke lavet til slag, og et stykke, der springer af, kan gøre mere skade. Sidebeskyttelsen mangler også. Overbriller er den enkleste løsning, og de koster ikke meget.

Til almindeligt håndværk som savning, boring og slibning er klare briller med god sidebeskyttelse ofte nok. Til arbejde med sprøjtende væsker, for eksempel rengøring og maling, er tætsluttende briller bedre, fordi væsken kan komme ind fra siden. Til svejsning og skæring med gnister skal du bruge særligt udstyr, og almindelige sikkerhedsbriller er ikke nok. Læs mere i guiden til svejsetøj og beskyttelse.

Arbejder du udendørs i solen, kan du få sikkerhedsbriller med tonede glas. De beskytter mod blænding og er ofte mærket til brug i sollys. Klare glas er derimod nødvendige, hvis du arbejder indendørs eller i halvmørke, hvor tonede glas gør det sværere at se.

Arbejder du på et lager eller i produktion med støv, kan en simpel, let brille være nok, så længe den bruges. Den bedste sikkerhedsbrille er den, du faktisk har på. Vælg derfor en model, der er behagelig, og som du ikke føler dig tåbelig i.

Skift brillerne, når glasset er ridset, så det er svært at se, eller når stellet er knækket eller bøjet. Er brillen blevet ramt af en kraftig partikel, så skift den også, selvom du ikke kan se skade, for glasset kan have mikrorevner. Sikkerhedsbriller er billige nok til, at du ikke skal gætte.

Har du ét par, så overvej at have to. Det ene kan ligge i værktøjskassen og det andet i lommen, og så har du altid et par, selvom det ene går tabt eller bliver beskidt. På en arbejdsplads med fælles briller skal de rengøres mellem brugerne.

Samme tankegang gælder for resten af udstyret, som du kan læse om i guiden til, hvornår arbejdstøjet skal skiftes. Et værnemiddel, der er slidt, giver ikke den beskyttelse, du regner med, og det er især farligt, fordi det ikke altid kan ses.

Start med at spørge, hvad der kan ramme dine øjne. Er det støv og små partikler, er en let wrap-around-brille ofte rigeligt. Er det sprøjt fra væsker eller flyvende stykker fra værktøj, så vælg en model med tæt pasform eller skumkant. Er det gnister og varme, skal du over i svejse- og skærmudstyr, og det er et helt andet kapitel.

Spørg dernæst, hvor længe du har brillerne på. Til korte opgaver kan du leve med en brille, der sidder en smule skævt, men til en hel dag bør den sidde så godt, at du glemmer den. Lad en kollega se på, om den sidder ligeså, som den skal, og prøv at gå rundt i et par minutter.

Husk til sidst, at øjenbeskyttelse ofte bruges sammen med hjelm. Skal brillerne sidde under en hjelm, så tjek, at de ikke skubbes skævt, og læs mere i guiden til sikkerhedshjelm til arbejde. Med lidt omtanke finder du en kombination, som du kan have på alle dage.

Den mest almindelige fejl er at tage brillerne af, fordi de dugger eller er i vejen, og så fortsætte arbejdet. Det er netop i de korte øjeblikke, uheldet sker. Find en brille, der er behagelig, og som ikke dugger, så du ikke har lyst til at tage den af.

Den næste fejl er at bruge brillerne i hånden eller på panden. Det beskytter ingenting. Sæt dem på, før du starter maskinen, og tag dem først af, når den står stille. Gør det til en vane, ligesom du gør med sikkerhedssko og handsker.

Den tredje fejl er at købe den billigste brille uden at tjekke mærkning. De fleste godkendte sikkerhedsbriller er billige, men du skal sikre dig, at de faktisk er mærket med CE og EN 166. Er mærkningen væk, kan du ikke vide, hvad brillen er testet til.