Engangshandsker: nitril, latex eller vinyl

Allergi er den vigtigste grund til at tænke over materialet. Der findes to forskellige reaktioner. Den ene er latexallergi, som er en reaktion på proteiner i naturgummi. Den kan komme hurtigt og i grove tilfælde give åndedrætsbesvær. Den anden er en forsinket reaktion på de kemikalier, der bruges til at hærde gummiet, kaldet acceleratorer. Den viser sig ofte som eksem på hænderne et til to døgn efter.

Har du eller en kollega haft eksem på hænderne efter handskerne, er det værd at vælge en handske uden accelerator. Worksafe skriver om deres blå nitrilhandske, at den er acceleratorfri for at mindske risikoen for allergiske reaktioner. Det er ikke en garanti, men det fjerner en af de almindelige grunde til hudproblemer.

Hvis du har ondt i huden, bør du tale med din læge eller virksomhedens sundhedsperson. Tænk også på, at selve det at have handsker på længe giver fugtige hænder. Skift handsker, når de er våde indeni, og lad hænderne få luft i pauserne.

Pudder blev tidligere brugt til at gøre handskerne nemme at få på. Det kan irritere huden og sprede allergifremkaldende stoffer, så de fleste vælger i dag pudderfri. Alle fire handsker i listen er pudderfri. Pudder er kun relevant at overveje, hvis du har svært ved at få handskerne på med svedige hænder.

Tykkelsen måles i millimeter eller mil, og tykkere handsker er stærkere, men giver mindre føling. En tynd nitrilhandske er rigtig til finarbejde og kontrol, mens en kraftigere type er bedre til værksted og rengøring. Ansell Touch & Tuff i listen er en grøn nitrilhandske, som butikken beskriver som egnet, hvor der kræves god kemikaliebeskyttelse.

Størrelsen er vigtigere end mange tror. En handske, der er for stor, folder sig og kan hænge fast. En handske, der er for lille, hæver risikoen for, at den revner, når du strækker fingrene. Mål omkredsen af din hånd om knoerne i tommer og start med den størrelse, der ligger tættest på. Fingerspidserne skal ikke have luft, og håndleddet skal ikke snøres sammen.

Tynde engangshandsker beskytter mod stænk, ikke mod længere kontakt med kemikalier. Skal du arbejde med opløsningsmidler, syrer eller baser i længere tid, har du brug for en kemikaliehandske efter EN ISO 374. Det forklarer vi i guiden til kemikaliehandsker.

Til fødevarer skal handsken være godkendt til at komme i kontakt med mad. Det står på æsken eller på varesiden og vises ofte med et glas-og-gaffel-symbol. Brug aldrig en handske, der ikke er beregnet til det, til at røre ved mad. Er du kok, kan du læse mere om, hvad tøjet skal kunne, i guiden til kokketøj.

Malere bruger også engangshandsker, men her er det vigtigt at vide, hvilken maling der bruges. Vandbaseret maling går fint med nitril og vinyl, mens malingrens og opløsningsmidler kan nedbryde en tynd handske hurtigt. Læs mere om tøjet til malere i guiden til malertøj.

Mange får snavs på hænderne, når de tager handskerne af. Tag fat i kanten af den ene handske ved håndleddet, træk den af og vend den ud, så snavset er indeni. Hold den afrevne handske i den anden hånd, stik en finger ind under kanten på den anden handske, og træk den af over den første. Så ligger begge i én klump med det beskidte indeni.

Vask hænder, når handskerne er af, selv om de ser rene ud. Små huller er næsten usynlige, og fugt indeni giver en fugtig hud, som lettere får eksem. Smør hænderne med en fed creme efter arbejdet.

Skift handsker, når de har hul, når du skifter opgave, og når de er blevet våde indeni. Tag dem af, før du tager fat i telefonen, dørhåndtag eller madkasse. Det lyder som en lille ting, men det er den slags vaner, der holder hænderne raske i mange år.

Start med at spørge, hvad du skal bruge dem til. Til værksted og olie vælger du nitril. Til korte tørre opgaver kan vinyl være fint og billigere. Til alt, hvor du kan være allergisk, vælger du nitril uden accelerator og uden pudder.

Sammenlign prisen pr. handske, ikke pr. æske. De fire æsker i listen rummer alle 100 stk., så du kan nemt regne ud, hvad en enkelt koster. En billig handske, der revner i brug, er dyr, fordi du smider den ud og skal tage en ny.

Læg en æske til dagligt brug og en til de mere krævende opgaver. Opbevar dem tørt, uden direkte sollys og væk fra varme, så gummiet ikke bliver sprødt. Og husk, at engangshandsker er til engangsbrug. Brug dem ikke dag efter dag.

Farven er mere end pynt. Blå og sorte handsker er nemme at se, hvis en bid af dem ender i en samling eller i mad, og sorte skjuler snavs og olie bedre end hvide. Mange værksteder vælger sort eller blå nitril af den grund, mens vinylhandsker oftest er klare.

Kig også på manchetten. En kort manchet er fin til korte opgaver ved bordet. Skal du ned i en spand, en motor eller en vask, er en længere manchet bedre, fordi den beskytter håndleddet. Har du ærmer, der glider ned, kan du rulle manchetten tilbage over kanten, så snavset ikke løber ned i handsken.

En sidste detalje er teksturen. Fingerteksturerede handsker, som ENA-handsken i listen, giver bedre greb på glatte emner end helt glatte. Har du små skruer, filtre eller fugtige dele, så mærker du forskel i de første minutter. Prøv en æske med to størrelser, og find ud af, hvad der passer til dine hænder, inden du køber en kasse til hele værkstedet.