Hvem betaler for værnemidler?

Personlige værnemidler er udstyr, som den enkelte medarbejder har på eller bærer for at beskytte sig mod risici i arbejdet. Det kan være hjelm, sikkerhedsbriller, hørerværn, støvmaske, handsker, sikkerhedssko, synligt tøj og meget andet. Fælles for dem er, at de beskytter den, der bruger dem, og at de skal være valgt efter den risiko, arbejdet indebærer.

Værnemidler er den sidste forsvarslinje. Først skal arbejdspladsen forsøge at fjerne eller mindske risikoen på anden måde, for eksempel med afskærmning, afsug eller en anden arbejdsmetode. Det, der ikke kan fjernes, skal du beskyttes mod med værnemidler. Derfor er tøj og sko ikke en erstatning for et sikkert arbejdsmiljø, men en del af det.

I denne guide gennemgår vi de regler, som gælder for værnemidler i Danmark, i et sprog, der er til at forstå. De er hentet fra bekendtgørelsen om anvendelse af personlige værnemidler, som du kan læse i fuld tekst på retsinformation.dk. Har du konkrete spørgsmål om din arbejdsplads, så spørg din sikkerhedsrepræsentant eller Arbejdstilsynet.

Reglen er enkel: Arbejdsgiveren skal forsyne de ansatte med personlige værnemidler. Det står i § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen om anvendelse af personlige værnemidler. Det betyder, at det er arbejdsgiveren, ikke medarbejderen, der har ansvaret for, at udstyret findes, og at det er det rigtige til arbejdet.

Ansvaret handler ikke kun om at købe udstyr. Arbejdsgiveren skal også vurdere, hvilke risici der er, og hvilket udstyr der passer til dem. Det kræver en vurdering af arbejdsmiljøet, og den skal tage hensyn til de enkelte opgaver og de personer, der udfører dem. Passer udstyret ikke til dig, kan du bede om et andet.

Hvis du er i tvivl om, hvad du har ret til, så spørg din leder, tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant. Mange arbejdspladser har en liste over det udstyr, der skal bruges til forskellige opgaver. Brug den, og sig til, hvis noget mangler. Se også guiden til første arbejdsdag.

Bekendtgørelsens § 6, stk. 2, siger, at arbejdsgiveren afholder udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og rengøring af værnemidlerne, og at arbejdsgiveren ejer dem. Det betyder, at du ikke skal betale for den hjelm, de briller eller den maske, som arbejdet kræver, og at du ikke selv skal bekoste vask og reparation.

Udstyret er arbejdsgiverens, og det skal blive hos arbejdsgiveren, hvis du stopper. Det er derfor, mange arbejdspladser sætter navn eller nummer i udstyret og beder om at få det tilbage. Regler om, hvordan det foregår, står ofte i personalehåndbogen.

Hvis arbejdsgiveren mener, at du selv skal betale for noget, du mener er et værnemiddel, så spørg, hvad det bygger på. Der er undtagelser, som vi kommer ind på, men hovedreglen er, at arbejdsgiveren betaler. Er du medlem af en fagforening, kan din tillidsrepræsentant hjælpe dig med at få svar.

Reglerne giver en mulighed for, at arbejdsgiver og ansatte aftaler, at udgiften til arbejdstøj og sikkerhedsfodtøj deles. Det står i § 6, stk. 4 og 5. Muligheden findes i forhold til overenskomster mellem arbejdsgiver og fagforening, og for medarbejdere, der ikke er dækket af en overenskomst, kan en tilsvarende aftale indgås mellem arbejdsgiver og den ansatte.

Der er dog grænser. Aftalen må ikke omfatte værnemidler i kategori III, som er de mest alvorlige værnemidler, defineret ved henvisning til EU-forordning 2016/425. Aftalen må heller ikke gælde, hvis arbejdet forurener tøjet i en sådan grad, at det ville være farligt for medarbejderne selv at rengøre det.

Det betyder i praksis, at du ofte kan møde aftaler om, at du selv køber sikkerhedssko, mens arbejdsgiveren giver et tilskud. Det er lovligt, hvis det står i en overenskomst eller en aftale. Har du ikke set en sådan aftale, så spørg, hvor den står. Husk, at aftalen skal være i orden, før du betaler.

Bekendtgørelsens § 6, stk. 3, siger, at arbejdsgiveren, før et værnemiddel tages i brug første gang, skal sikre sig, at det er rent, tørt og desinficeret. Det er en regel, der især har betydning, når udstyr bruges af flere, for eksempel en hjelm, som flere deler, eller et par sikkerhedssko, der går på tværs af hold.

Hygiejnen er en del af beskyttelsen. Sved og hår kan bære smitte, og sko, der ikke har været tørret, kan give fodsvamp. Hvis du skal bruge udstyr, der har været brugt af en anden, så spørg, hvordan det er rengjort. Et sted, hvor udstyret deles, bør have faste procedurer for rengøring.

Hvis du får udleveret nyt udstyr, så tjek, at det er i pakken, og at det er rent. Tjek også, at det passer, og at brugsanvisningen følger med. Brug det ikke, hvis noget er i stykker. Meld det til din leder i stedet, så udstyret kan skiftes.

Efter § 7 skal arbejdsgiveren sikre, at værnemidlerne bruges efter brugsanvisningen. Brugsanvisningen skal som udgangspunkt være på dansk, medmindre sikkerhedshensyn kræver et andet sprog. De oplysninger, der er nødvendige for at bruge hvert værnemiddel forsvarligt, skal findes i virksomheden og være tilgængelige for ledere, arbejdsledere og øvrige ansatte.

Værnemidler er personlige og må kun bruges til de formål, de er beregnet til. Det står i § 7, stk. 3. Det betyder, at du ikke skal bruge din hjelm som skammel eller dine sikkerhedssko til noget, de ikke er lavet til. Det betyder også, at du ikke skal låne andres udstyr, hvis det ikke passer til dig.

Læs brugsanvisningen, når du får nyt udstyr. Den fortæller, hvordan det tages på, hvor længe det holder, og hvordan det plejes. En hjelm har en levetid, en maske skal skiftes, og briller kan blive ridsede. Læs om hjelme i guiden til sikkerhedshjelm til arbejde og om masker i guiden til støvmaske FFP2. Støj har sine egne regler, som du kan læse om i guiden til høreværn til støjende arbejde.

Selvom arbejdsgiveren har ansvaret for at stille udstyret til rådighed, har du også et ansvar. Du skal bruge det, du har fået, på den måde, du har fået besked på. Du skal passe på det og melde det, hvis det er i stykker eller ikke passer. Og du skal ikke ændre på det, for eksempel ved at male hjelmen eller klippe i handskerne.

Hvis du ser, at kolleger ikke bruger udstyret, så sig det, eller fortæl det til din leder. Det er ikke at skabe uro, men at passe på hinanden. De fleste arbejdspladser har en sikkerhedsgruppe, hvor du kan tage det op. Små ting kan være dem, der forhindrer en alvorlig ulykke.

Hvis du ikke får det udstyr, du har brug for, så sig det. Det kan være, at arbejdsgiveren ikke ved, at noget mangler. Hold en dialog og find en løsning. Går det ikke, kan du kontakte din tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant.

Værnemidler holder ikke evigt. Hjelme ældes af sol og slag, masker bliver fyldt af støv, briller ridses, og sko slides. Når udstyret ikke længere beskytter, skal det udskiftes, og det er arbejdsgiverens opgave at sørge for nyt. Du skal ikke vente, til det er gået helt i stykker.

Vedligeholdelse er også arbejdsgiverens udgift efter § 6, stk. 2. Det betyder, at reparation og rengøring af udstyret ikke skal ligge på dig. Hvis du selv køber udstyr, fordi du har en aftale om det, er det en anden sag. Læs om, hvornår tøj skal skiftes, i guiden til, hvornår arbejdstøjet skal skiftes.

Skriv gerne ned, hvornår du har fået udstyr, så du kan se, hvor gammelt det er. Mange hjelme har fremstillingsåret i skallen, og masker har udløbsdato på pakken. Det hjælper dig med at holde styr på det og gør det lettere at bede om nyt.

Har du spørgsmål om dine rettigheder, så er første stop din leder, tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant. De kender arbejdspladsens regler og kan hjælpe med at finde svar. Mange fagforeninger har også rådgivere, der kan give vejledning om arbejdstøj og værnemidler.

Arbejdstilsynet kan hjælpe med spørgsmål om arbejdsmiljø og værnemidler. De har information på deres hjemmeside, og du kan kontakte dem, hvis du mener, at arbejdspladsen ikke overholder reglerne. Du kan også læse bekendtgørelsen på retsinformation.dk.

Det er værd at huske, at reglerne kan ændre sig. Tjek altid den nyeste version af bekendtgørelsen, hvis det er vigtigt for dig. Denne guide er en forklaring i almindeligt sprog og kan ikke erstatte en juridisk vurdering af din situation.