Kemikaliehandsker: hvad skal du vælge

Handskematerialet er afgørende. Her er de fire, du oftest møder.

Latex

Latex er naturgummi. Det er blødt, elastisk og godt mod vandbaserede stoffer som rengøringsmidler, syrer og baser i svage opløsninger. Latex er til gengæld dårligt mod olie og mange opløsningsmidler, og det kan give allergi. Thor Heavy Duty i listen er en ekstra kraftig, foret latexhandske, som butikken beskriver som beskyttende mod olie, rengøringsmidler og snavs og godkendt til at håndtere fødevarer. Se altid på varesiden, hvad den er testet til.

Nitril

Nitril er syntetisk gummi og er stærk mod olie, fedt og mange opløsningsmidler. Den er mere slidstærk end latex og indeholder ikke latex. Ansell Sol-Vex i listen er en nitrilhandske med velour indvendig, som butikken beskriver som slidstærk og modstandsdygtig over for olier, fedtstoffer og opløsningsmidler. Velouret føles blødt mod huden og suger lidt sved.

Neopren

Neopren er syntetisk gummi med en bredere kemisk beskyttelse end latex. Butikken skriver om Ansell Neotop i listen, at den er støbt af neopren og naturgummi, at den er fleksibel, og at neopren bevarer sin fleksibilitet ved lave temperaturer. Den er 33 cm lang og 0,75 mm tyk.

Nitril med lang manchet

Ansell Alphatec 58-530 er en nitrilhandske på 30 cm med nylonforing og en grebsbelægning, som butikken kalder Ansell Grip. Handsken er til våde og olierede emner, og butikken skriver, at den opfylder EN ISO 374 Type A.

Kemikaliehandsker mærkes efter EN ISO 374. Standarden er opdelt i flere dele, og i dagligdagen møder du især de dele, der handler om kemikalier og mikroorganismer. Der findes tre typer, A, B og C, som angiver, hvor mange kemikalier handsken er testet mod. Type A og B kræver en gennembrudstid på mindst 30 minutter: Type A mod mindst seks stoffer fra en liste på 18, Type B mod mindst tre. Type C kræver mindst 10 minutter mod mindst ét stof.

Bagved typen står bogstaver, som viser, hvilke af de 18 testkemikalier handsken har klaret. Hvert bogstav står for et bestemt stof (listen går fra A til T). Neotop er mærket AKL, hvor A står for methanol, K for natriumhydroxid og L for svovlsyre. Det er tre stoffer med meget forskellige egenskaber.

Gennembrudstiden er også vigtig. Den fortæller, hvor længe det tager, før stoffet er trængt gennem materialet, og angives i seks klasser. Klasse 1 betyder mindst 10 minutter, og klasse 6 betyder mindst 480 minutter. Jo højere klasse, jo længere beskyttelse. Husk, at tiden er målt under laboratorieforhold. Er handsken slidt, eller er stoffet varmt, er tiden kortere.

Står der ingen type, så er handsken ikke dokumenteret som kemikaliehandske efter standarden. Læs producentens beskrivelse, og spørg, hvilke stoffer handsken er testet mod, før du bruger den til kemi.

Længden af handsken afgør, hvor meget af underarmen du beskytter. Skal du ned i en spand eller et kar, er en lang manchet nødvendig. Ellers løber væsken ind i handsken. De fire handsker i listen er mellem cirka 30 og 33 cm, og den længste er Neotop.

Tykkelsen afgør både beskyttelse og føling. En tyk handske tåler længere tids kontakt og mekanisk slid, men giver mindre føling. Til detaljearbejde kan en tynd nitrilhandske være bedre, men så skal du til gengæld skifte den oftere. Velour indvendig gør, at handsken er behagelig at have på og suger en smule sved.

En kemikaliehandske skal sidde godt uden at være stram. Er den for stor, bliver den svær at holde fast i værktøjet med, og du kan komme til at tabe ting. Er den for lille, bliver gummiet strakt og tyndere, og så er beskyttelsen dårligere. Mål omkredsen om knoerne, og vælg efter størrelsestabellen på varesiden.

Under en kemikaliehandske kan du have en tynd bomuldsinderhandske, hvis du sveder meget. Den suger sveden og giver mindre risiko for hudproblemer. Bomuld skal dog være tør, ellers bliver den kold og klam.

Skyl handskerne af, før du tager dem af, så du ikke får stoffet på hænderne. Vask dem indvendigt og udvendigt, når dagen er slut, og lad dem hænge til tørre med fingrene nedad. Læg dem ikke i solen eller på en radiator, for så bliver gummiet sprødt.

Se dem efter for huller, revner og hærdninger. Blæs lidt luft ind i handsken og hold den under vand eller mod øret for at se, om der siver noget. En handske, der er trængt igennem, beskytter ikke længere. Hvis du kan lugte stoffet inde i handsken, er det et tegn på, at det er trængt igennem.

Skift handsken oftere, hvis du arbejder med stærke opløsningsmidler. Mange stoffer nedbryder gummiet over tid, selv om det ikke kan ses. Tag handskerne af indefra og ud, så du ikke berører den forurenede overflade. Vask hænder bagefter og brug fed håndcreme. Hudproblemer fra kemikalier og fugt er en af de mest almindelige arbejdsskader.

Opbevar dem adskilt fra skærende værktøj og i en lukket skuffe eller kasse. Brug ikke de samme handsker til forskellige kemikalier, hvis de kan reagere med hinanden. Har du brug for handsker til andet arbejde, kan du læse mere i guiden til arbejdshandsker til montage og i guiden til skærefaste handsker.

Tag handsken af ved at gribe i kanten ved håndleddet og rulle den ned over hånden, så den vendes på vrangen. Så ender det forurenede ydre indvendigt. Rør ikke ved ydersiden med den bare hånd. Vask hænderne bagefter, også selvom handsken var hel. Er handsken revnet eller klistret, skal den kasseres med det samme og ikke bruges igen.